Jørgen /Roed/
- Født: 25 nov. 1913, Nibe
- Død: 2001 i en alder af 88 år
Begivenheder i hans liv:
• Han arbejdede som Købmand.
Om Jørgen
Det fortælles i familien, at Jørgen ikke var så meget for at gå i skole, og at han derfor en hel dag kunne finde på at gemme sig under for eksempel en trappafsats for at undgå skolegang. Han fik alligevel en uddannelse som komis i Nibe. Som ung mand kom han til Hedeselskabet og var med til at beplante blandt andet skovene på Mols. For sine sparepenge byggede han et hus med købmandsbutik i Nimtofte. Butikken var de første år bestyret af et ægtepar, men i 1950'erne holdt han op som plantør og overtog selv købmandsbutikken. Den startede som et "Schous sæbehus" og blev senere til Tatol. Tatol blev lukket da Jørgen blev pensioneret, men han boede i huset til sin død. Han satte pris på god mad og festligt lag, så han blev en kraftig mand, hvis bentøj blev slidt hurtigere end hans brødres. Som brødrene var Jørgen meget køkkenhaveinteresseret, og selv da han blev dårligt gående, gik han på krykker op og passede sin have. Ordet smugkro er måske - lidt - misvisende, men vist er det, at mange Nimtofteborgere er kommet forbi til en terrassepilsner. Han var familiens spøgefugl, hurtig til at lege med nevøer og niecer og gavmild med smågaver og lommepenge. Han havde også nemt til at gribe i lommen, når han for eksempel på familiens tiviloture blev tikket for penge til forlystelser. Han havde i et par år rejst rundt med et tivoli, og lærte der fiduserne til at få spilleautomater til at yde højt. Denne erfaring blev holdt ved lige på tivoliturene.
|